Hovedpine

De hyppigste årsager til hovedpine er:

  • Muskelspændinger, der giver spændingshovedpine.
  • Stivhed i nakkens led (ledlåsninger), også kendt som nakkehovedpine.
  • Migræne.
  • Slidgigt.

De mest almindelige symptomer vil være:

Smerter i nakken eller i den ene eller begge sider af hovedet. Symptomer kan også være smerter i panden, svimmelhed og kvalme. Synet kan også være påvirket.

Hovedpine mere end en gang om måneden er unormalt. Det bør undersøges, så en kronisk tilstand undgås.

Hvordan udvikler symptomerne sig?

Normalt vil hovedpinen i begyndelsen være periodevis, dvs. være til stede i nogle timer eller dage ad gangen. Senere vil hovedpinen komme oftere for til sidst at være konstant.

Oftest kommer hovedpine uden nogen kendt årsag. Dvs. at det sandsynligvis er dagligdags aktiviteter som over længere tid opbygger spændinger og stivhed i nakkens led og muskler.

På arbejde eller ved fritidsaktiviteter belaster vi dele af ryggen, nakken eller armene på en ensidig måde, som kan være årsag til problemerne.
Andre gange kommer symptomerne pludseligt i forbindelse med en stor belastning f.eks. ved ensformigt arbejde med skuldre og arme, ved fald eller ved trafikuheld.

Det er typisk, når symptomerne giver konstante smerter og stivhed, at de fleste af vores nye patienter kontakter os. Det er imidlertid ikke godt at vente til skaden på muskler og led er så fremskreden.

Hvad kan afhjælpe symptomerne?

Det vigtigste er at finde årsagen til symptomerne. Det sker ved en grundig undersøgelse af holdningen af nakke, skuldre og ryg, test for muskelspænding og specielle test for stivhed af nakkens led. Også en røntgenundersøgelse og måling af blodtryk benyttes.

Viser det sig, at symptomerne skyldes stivhed i nakkens led, muskler eller en nerve, der er i klemme, kan problemet afhjælpes.

I de fleste tilfælde virker ledfrigørende behandling (kiropraktik) hurtigt og effektivt. Ofte er det nødvendigt at supplere med massage og øvelser for at underbygge virkningen af ledbehandlingen.

Skyldes symptomerne en medicinsk årsag, henviser vi patienten til en praktiserende læge.

Følg os på facebook

Følg os på facebook og få svar på dine spørgsmål, tips og tricks til en sund og smertefri hverdag eller deltag i vores konkurrencer

Kontakt

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller har brug for at booke en tid. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider under kontakt

Foredrag

Vi har ved Faaborg rygcenter en lang række foredrag gennem året. Du kan finde og tilmelde dig vores foredrag ved at følge linket