Skuldersmerter

De hyppigste årsager til skuldersmerter er:

  • Dårlig holdning af ryg og nakke eller forkert skulderstilling.
  • Muskelspændinger/ubalance af skulderens muskelstyrke.
  • Irritation af en nerve (en nerve i klemme).
  • Stivhed i nakkens led (såkaldte ledlåsninger).

De mest almindelige symptomer vil være:

Smerter i skulder, overarm, skuldre, nakke og omkring skulderbladet. Smerte ved bevægelse af armen over vandret stilling, sovende/stikkende fornemmelse i arm og hånd. Smerte ved at ligge på siden.

Hvordan udvikler symptomerne sig?

Normalt vil symptomerne i begyndelsen være periodevise, dvs. være til stede i timer eller dage. Symptomerne vil typisk være stivhed, ømhed og øget træthed, uden at man har overbelastet musklerne eller skulderen. Senere vil symptomerne komme hyppigere for til sidst at være konstante og have karakter af vedvarende smerte og ubehag.

Typisk kommer smerter og stivhed i skulderen uden kendt årsag. Dvs. at det sandsynligvis er dagligdags aktiviteter som over længere tid opbygger spændinger og stivhed i skulderens muskler og led.

På arbejde eller ved fritidsaktiviteter belastes nogle dele af ryg, nakke eller arme på en ensidig måde, som kan være årsag til symptomerne.
Andre gange kommer symptomerne pludseligt i forbindelse med en stor belastning, f.eks. ved løft, vrid eller fald.

Det er typisk, når symptomerne giver konstante smerter og stivhed, at de fleste af vores nye patienter kontakter os.

Det er imidlertid ikke godt at vente til skaden på muskler og led er så fremskreden.

Hvad kan afhjælpe symptomerne?

Det vigtigste er at finde årsagen til symptomerne. Det sker ved en grundig undersøgelse af nakke, skuldre og ryg, test for muskelspænding og specielle tester for stivhed i nakkens led. Også en røntgenundersøgelse benyttes.

Viser det sig, at symptomerne skyldes stivhed i nakkens led og muskler, kan problemet afhjælpes.

I de fleste tilfælde virker ledfrigørende behandling (kiropraktik) hurtigt og effektivt. Ofte er det nødvendigt at supplere med massage og øvelser for at understøtte virkningen af ledbehandlingen.

Skyldes symptomerne en medicinsk årsag, henviser vi patienten til en praktiserende læge.

Følg os på facebook

Følg os på facebook og få svar på dine spørgsmål, tips og tricks til en sund og smertefri hverdag eller deltag i vores konkurrencer

Kontakt

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller har brug for at booke en tid. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider under kontakt

Foredrag

Vi har ved Faaborg rygcenter en lang række foredrag gennem året. Du kan finde og tilmelde dig vores foredrag ved at følge linket